Persondatabeskyttelsespolitik
for krarup advokatanpartsselskab

PERSONDATABESKYTTELSESPOLITIK FOR KRARUP ADVOKATANPARTSSELSKAB

1.1 Databeskyttelse

I forbindelse med udøvelse af juridisk bistand behandler krarup advokatanpartsselskab personhenførbare oplysninger (persondata) om sine klienter og har derfor vedtaget denne databeskyttelsespolitik, der beskriver, hvorledes dine data behandles og hvilke rettigheder du har som registreret. For at beskytte dine persondata bedst muligt vurderer vi, hvor høj risikoen er for, at vores databehandling påvirker dine grundlæggende rettigheder negativt, og vi behandler dine persondata ud fra følgende grundlæggende principper: • Behandlingen sker på en lovlig, rimelig og gennemsigtig måde i forhold til dig. • Behandlingen er underlagt en formålsbegrænsning. • Behandlingen sker ud fra et princip om dataminimering. • Behandlingen sker ud fra et princip om rigtighed, der skal sikre at de data vi behandler om dig er korrekte og ajourførte. • Behandlingen sker ud fra et princip om opbevaringsbegrænsning. • Behandlingen sker ud fra et princip om integritet og fortrolighed.

1.2 Dataansvarlig 

Den dataansvarlige for behandlingen af dine persondata er krarup advokatanpartsselskab, CVR-nr. 43457217, hvilket betyder, at det er denne virksomhed, der er ansvarlig for at sikre, at dine persondata behandles i overensstemmelse med Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen) og gældende national lovgivning herom. Hvis du har spørgsmål vedrørende behandling af persondata i virksomheden, bedes du kontakte Kim Krarup.

2.1 Behandling af persondata som en del af vores juridiske rådgivning 

Hos  krarup advokatanpartsselskab behandler vi persondata om dig som en uundgåelig del af den rådgivning som vi yder dig, og i vores løbende kontakt med dig.

2.2 Typer af personoplysninger

 I forbindelse med udøvelse af juridisk rådgivning behandler vi persondata om dig, som blandt andet omfatter: • Navn • E-mailadresse • Adresse • Telefonnummer • Jobfunktion • Økonomi • Formue • Familieforhold • Arbejdsgiver • Forsikringsforhold • Tidligere bopæl • Relationer til 3. part • Sociale problemer I nogle tilfælde behandler vi særlige persondata (personfølsomme data) om dig, der omfatter: • Racemæssig eller etnisk baggrund • Politisk, religiøs og filosofisk overbevisning • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold • Behandling af generiske eller biometriske data med henblik på unik identifikation • Helbredsmæssige og seksuelle forhold

2.3 Formålet med behandlingen af persondata, samt det juridiske grundlag herfor

Vi indsamler og opbevarer dine data til specifikke og legitime formål, for eksempel: • Når vi registrerer dig som klient eller kontaktperson i vores sagssystem med henblik på den løbende korrespondance og fakturering • Når vi skal bruge oplysningerne til at få et overblik over sagens faktum, og dermed skabe det bedst mulige grundlag for at bistå og rådgive dig juridisk • Når vi er forpligtede til at indhente oplysninger i henhold til Hvidvaskloven Når vi indhenter oplysningerne hos dig, eller hos tredjepart vil du blive oplyst om, at vi indhenter oplysningerne, og til hvilke konkrete formål. Hvis vi senere for brug for at benytte oplysningerne til et andet formål end det oplyste vil vi kontakte dig, og indhente dit samtykke hertil. Vores hjemmel (retsgrundlag) for at behandle dine persondata vil typisk være: For almindelige persondata: • Databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, a: Samtykke • Databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, b: Opfyldelse af kontrakt. • Databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, c: Retlig forpligtelse Side 3 • Databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, d: Beskyttelse af dine eller andre private personers vitale interesser • Databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, f: Interesseafvejning. For særlige (personfølsomme) persondata: • Databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2 a: Samtykke • Databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2 c: Beskyttelse af dine eller andre private personers vitale interesser • Databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2 f: Nødvendigt for at retskrav kan fastlægges I forbindelse med indhentelsen af dine persondata vil du blive oplyst om, hvilke(n) hjemmel, der ligger til grund for behandlingen.

2.4 Omfanget af data

 Inden vi behandler dine persondata, undersøger vi, om det er muligt at minimere mængden af persondata i forhold til formålet med behandlingen. Vi undersøger også, om nogle af de datatyper vi bruger, kan bruges i anonym eller pseudonymiseret form. Det er muligt hvis det ikke påvirker vores forpligtelser over for offentlige myndigheder eller vores daglige drift negativt. Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige for at opfylde vores tilsigtede formål. Derudover kan det ved lov besluttes, hvilken type data det er nødvendigt at indsamle og opbevare i forhold til at drive advokatfirma. Typen og omfanget af de persondata, vi behandler, kan også være påkrævet for at opfylde en kontrakt eller anden juridisk forpligtelse.

2.5 Kontrol

 Vi kontrollerer løbende, at dine persondata ikke er forkerte eller vildledende i det omfang det er muligt. I den forbindelse beder vi dig oplyse os om relevante ændringer i dine persondata. Du kan kontakte den enkelte advokat du har indgået aftale med for underretning om ændringer. 

3.1 Sikkerhed

For at beskytte dig mod, at uvedkommende kan få adgang til dine persondata, bruger vi itløsninger, som automatisk sikrer, at al data kun er tilgængelige for relevante personer. Desuden har vi i krarup advokatanpartsselskab vedtaget interne procedurer og politikker vedrørende informationssikkerhed. Disse procedurer og politikker indeholder instruktioner og hand- Side 4 linger, der beskytter dine data mod at blive ødelagt, tabt, ændret, offentliggjort og mod uautoriseret adgang eller deling.

4.1 Videregivelse af persondata

Som en del af vores advokatbistand er vi til tider forpligtede til at videregive persondata til tredjeparter. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med behandlingen af en retssag, konkursbehandling, bobehandling, stiftelse af et selskab og i mange andre sammenhænge. Tredjeparter omfatter eksempelvis: – Domstolene – Modparters advokater – Kreditorer (kreditorinformation) – Erhvervsstyrelsen Udlevering af persondata til en tredjepart vil altid være retligt begrundet og i øvrigt nødvendig for at opfylde dine eller din virksomheds berettiget interesser.

5.1 Indsigtsret Du kan på anmodning få indsigt i hvilke persondata og kategori af persondata vi behandler om dig og hvad formålet med behandlingen er, hvis du ikke allerede er oplyst herom. Du kan også få indsigt i, hvor længe vi opbevarer dine persondata, og hvem der i øvrigt har adgang til dine persondata.

5.2 Indsigelsesret

Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandlingen af dine persondata og trække et tidligere udstedt samtykke til behandling af dine persondata tilbage. Du skal dog være opmærksom på, at der vil være visse persondata, som vi vil kunne behandle uden dit samtykke, hvis vi har en berettiget interesse, og hvis beskyttelsen af dine interesser ikke overstiger denne interesse.

5.3 Ret til berigtigelse

Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige eller vildledende, har du ret til at få dem rettet. Du skal i den forbindelse kontakte den advokat du har indgået aftale om juridisk bistand med.

5.4 Ret til at få persondata begrænset/eller slettet

Så længe du er klient hos krarup advokatanpartsselskab og op til 10 år efter, at klientforholdet er ophørt opbevarer vi dine persondata med henblik på opfyldelse af offentlige forpligtelser, og med henblik på eventuelle juridiske tvister. I nogle tilfælde vil vi dog have en forpligtelse til at slette dine persondata tidligere. Dette gælder f.eks., hvis du trækker et samtykke tilbage, eller hvis opbevaringen af dine persondata ikke længere er nødvendige for de angivne formål. Hvis du anmoder om at få rettet eller slettet dine personlige data, undersøger vi om betingelserne herfor er opfyldt, og i så fald foretager vi de nødvendige ændringer eller sletninger snarest muligt.

5.5 Ret til dataportabilitet 

Hvis du anmoder om at få oplyst, hvilke persondata krarup advokatanpartsselskab behandler om dig, og betingelserne herfor er til stede, er du berettiget til at vi overgiver dig disse i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og vi kan og vil ikke forhindre, at du transmitterer disse oplysninger til tredjemand. Hvis du anmoder om det, og det er teknisk muligt vil vi sørge for at transmittere de ønskede persondata direkte fra krarup advokatanpartsselskab til en tredjepart.

5.6 Ret til at klage

Hvis du mener, at dine persondata behandles i strid med gældende lovgivning eller andre juridiske forpligtelser, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet. (dt@datatilsynet.dk).

OBS – vi holder personaleseminar fredag den 15. marts 2024, men indtal en besked i receptionen og vi vender tilbage.

Kontoret er lukket over påsken, men indtal en besked i receptionen.

Vores telefonnummer er 33 13 45 67.

Tryk esc for adgang til hjemmesiden